“Jeg er med i et internationalt fællesskab bestående af kloge og spændende kvinder fra alle dele af verdenen. Nationalt har jeg mulighed for at lære mange kvinder fra vidt forskellige erhverv at kende. Sammen arbejder vi for at styrke kvinders status – juridisk, politisk, økonomisk og professionelt. Et mangeårigt medlemskab af min lokale Zonta klub har givet og giver mig mulighed for at deltage i et stimulerende samarbejde om projekter, som forbedrer situationen for kvinder og børn, som ikke er så privilegeret som os.
Indholdet i klubbens månedlige møder varierer mellem virksomhedsbesøg, foredrag, udflugter og projektarbejde. Jeg ser frem til møderne. At mødes med gamle venner og nye medlemmer, at blive inspireret af spændende aktiviteter og føle, at jeg er en del af noget stort og noget godt glæder mig meget.”
Vita Kragh Nielsen