Ansøgninger åbner: Zonta Danmarks håndværkerlegat 2026

Zonta Danmark åbner nu for ansøgninger til årets håndværkerlegat. Legatet er målrettet kvinder på en håndværkeruddannelse og har til formål at anerkende dygtige elever og samtidig styrke diversiteten i fag, hvor kvinder fortsat er underrepræsenterede.

I 2026 uddeles i alt 4 legater á 10.000 kr.
Legaterne gives til kvindelige elever på grundforløb 2 eller hovedforløb, hvor der lægges vægt på både faglig udvikling, personlig indsats og engagement i fællesskabet.

Zonta Danmark arbejder for at styrke kvinders muligheder – også i erhvervsuddannelserne. Danmark har brug for flere kvinder i håndværksfagene, og legatet er en konkret måde at støtte og synliggøre de kvinder, der går forrest som rollemodeller.

Hvem kan ansøge?
Ansøgningen udarbejdes af en lærer i samarbejde med den elev, der indstilles. Fokus er på elever, der har vist tydelig faglig og personlig udvikling, bidrager positivt til fællesskabet og fungerer som rollemodeller for andre

Ansøgningsfrist
Fristen for at indsende ansøgning er 13. maj 2026

Sådan ansøger man
Ansøgningsskema og samtykkeerklæring udfyldes og sendes samlet som pdf til:
📧 legat.zonta@gmail.com

Mere information
Læs mere og find ansøgningsskema på:
https://zonta.dk/hvad-goer-vi/legater-2/

Zonta Sydhavsøerne